PalestInfo
Debunk af misinformation
om Palæstina
Den 7. oktober 2023 har givet stor omtale i medierne. Dette har givet mange indtryk af, at hændelsen har været roden til den såkaldte Israel-Palæstina konflikt.
Dette er ikke tilfældet. I 1917 under 1. Verdenskrig, foretog den britiske regering sig retten til at udstede en offentlig erklæring, som tilkendegav etablering af “et nationalt hjem for det jødiske folk” i Palæstina. Dette skulle ske under forudsætningen af, at det eksisterende ikke-jødiske samfunds civile og religiøse rettigheder ikke forringes i Palæstina.
Efter den Israelske stats oprettelse i 1948, blev mere end 750.000 palæstinensere fordrevet gennem militære operationer. Dette bliver i dag omtalt som etnisk udrensning. Siden da har palæstinenserne været ofre for Israels undertrykkelse og brutalitet.
Tidslinje og annektering af Palæstina

November 1917
Balfour-deklarationen
Balfour-deklarationen var en offentlig erklæring udstedt i 1917 (dateret til d. 2. november 1917) under 1. Verdenskrig af den britiske regering. I erklæringen tilkendegiver den britiske regering, at den med “velvilje ser” på etableringen af “et nationalt hjem for det jødiske folk” i Palæstina, dog under forudsætning af, at det eksisterende ikke-jødiske samfunds civile og religiøse rettigheder ikke forringes i Palæstina.
April 1948
Deir Jasin
Den 9. april 1948, få uger før oprettelsen af staten Israel, angreb medlemmer af Irgun og Stern Gang zionistiske militser landsbyen Deir Yassin og dræbte mindst 107 palæstinensere.
Maj 1948
Tantura massakren
Opstår 2 uger efter oprettelsen af staten Israel. Mindst 200 palæstinensere blev dræbt af zionistiske bander i landsbyen Tantura, som blev jævnet med jorden.
Maj 1948
Nakba
Nakba betyder “katastrofe” på arabisk. Det var den første masse fordrivelse af over 750.000 palæstinensere, og 15.000 blev dræbt.
Juni 1967
Naksa
Hvilket betyder tilbageslag eller nederlag. Med formålet om at genvinde landet for palæstinenserne, indgik de arabiske nabolande en krig med Israel. Med Vestens og USA’s opbakning og støtte til den israelske stat, vandt Israel seks dages krigen og fik kontrol over mere land. Yderligere 300.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem.
1987 - 1992
Intifada og Hamas´oprettelse
(1987–1992) var et omfattende palæstinensisk oprør mod de israelske magthaver. I denne forbindelse blev den palæstinensiske modstandsgruppe Hamas oprettet. I 1989 blev organisationen forbudt af Israel – hvilket styrkede dens position i den palæstinensiske befolkning – og 1991 fik de deres væbnede gren.
Oktober 2023
Folkemordet og fordrivelsen
Den 7. oktober angreb Hamas Israel. Ifølge talsmænd fra Hamas, var dette et modsvar på alle de grusomheder, det palæstinensiske folk har været udsat for gennem årtier.
Israel indledte derefter et angreb på Gaza, som startede med tæppebombning af de civile områder, efterfulgt af en militær invasion. Dette angreb ramte også den civile infrastruktur, hvor hospitaler, skoler, moskeer, kirker og universiteter blev jævnet med jorden.
Denne kollektive afstraffelse af Gazas befolkning resulterede i omkring 70%, sv.t. ca. 1.5 mio mennesker af befolkningen, nu er internt fordrevet.
Januar 2024
Internationale domstol Sydafrika vs. Israel
Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) har besluttet at gå videre med den sag, hvor Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab i Gazastriben.
Samtidig besluttede et flertal af de 17 dommere at indføre forskellige nødforanstaltninger i området, hvor Israel har indledt en militæroffensiv for at bekæmpe den militante gruppe Hamas.